Investeringsrådgivning

Du har arbejdet hårdt for dine penge, lad nu pengene begynde at arbejde for dig!

Det kan være dyrt at lade andre investere for dig, og det er ikke altid så svært at investere selv!

Vi tilbyder investeringsrådgivning på dine vilkår!


Risikoanalyse

Billede

Udarbejdelse af risikoprofilen er udgangspunktet for enhver investeringsanbefaling fra FinansHuset-Viborg ApS.

Det er vigtigt, at vi kender din tidshorisont, kendskab til investering, formålet med investering, hvilke typer midler du investerer for, hvordan du har det med udsving i din formue og hvor afhængig du er af de investerede midler.

Disse oplysninger danner grundlag for din risikoprofil.

Risikoprofilen anvender vi i en risikoanalyse, som danner grundlag for vores konkrete investeringsanbefalinger til dig. Hermed sikrer vi, at der altid er overenstemmelse imellem dine forventninger og vores forslag.

Det er vigtigt, at du er tryg og fortrolig med de investeringsvalg der foretages, og at du anerkender grundlaget for vores anbefalinger.

Det er dine penge, og du skal forstå hvorfor vi anbefaler dig de konkrete investeringer.

Investeringsforslag

Billede

Vi tilbyder investeringsrådgivning på dine vilkår, og vi har ikke nogle produkter eller bestemte investeringsforeninger, som vi har fordele af at anbefale dig.

Vi starter altid med et uforpligtende møde, hvor du fortæller lidt om din situation og dine ønsker. Vurderer vi, at vi kan tilbyde rådgivning der giver værdi for dig, så laver vi en aftale om pris og tidshorisont.

Næste skridt er, at du udfylder vores risikoprofil-skema, som vi efterfølgende bruger til at fastslå din investeringsprofil, og derefter laver vi en konkret investeringsanbefaling til dig.

Er du enig i vores anbefalinger, kan du vælge selv at handle de forskellige papirer hjem til dit depot via din netbank, du kan vælge at bede banken om at købe de anbefalede papirer, eller du kan få vores hjælp til at handle via din netbank.

Da vores anbefalinger ofte er af længere tidshorisont, er det sjældent nødvendigt at du løbende overvåger dine investeringer, men har du behov for at få tjekket op på det, skal du have solgt nogle papirer, eller vil du omlægge i porteføljen, kan vi også hjælpe med det.

I nogle tilfælde giver det værdi, at du en gang årligt gennemgår porteføljen, og eventuelt hjemtager gevinsterne p.g.a. skatteforhold. Det gør sig ofte gældende ved større beløb investeret i frie midler, og her aftaler vi som regel en årlig opfølgning, som du bestemmer hvornår skal være.

Men vigtigst af alt - det er dine penge - det er dig der bestemmer - vi rådgiver dig om det du har behov for - vi er 100% uvildige, og uafhængige af om du vælger at investere eller hvad du i givet fald investerer i!


Omkostningsoptimering

Billede

Pleje-/pulje- eller forvaltningsomkostninger, kurstab, administrationsomkostninger, formidlingsprovision, kurtage, spread og almindelige depotomkostninger.

Det er alt sammen udtryk for omkostninger der gør indhug i dit afkast, og vores anbefaling er altid at minimere omkostningerne mest muligt. Omkostningerne kan du påvirke, - hvis du da kender dem, men forrentningen af din opsparing kan du sjældent påvirke ret meget.


Og ofte betyder omkostningerne mere for dit reelle afkast, end den opnåede forrentning.

Aktiv forvaltning giver kun mening, hvis du får et reelt merafkast, og det er der ofte ikke dokumentation for.

Passiv forvaltning, hvor man reelt blot følger et indeks, er markant billigere, og giver dermed en lettere vej til det gode afkast.

Aktiv eller passiv forvaltning

Billede

Anbefaling af investering i aktier

Når du vælger at investere i aktier er der flere faktorer der skal tages i betragtning.

Der er mange muligheder (ca. 20.000 aktier), herunder sektorer (cykliske eller defensive), hvor i verden, enkeltaktier eller fonde, passive eller aktive fonde, tidshorisont, omkostninger mv.

Den største risikospredning opnås ved at vælge fonde som er disponeret mod dels et større geografisk område, og dels mod flere sektorer. Det kunne være DK, Norden, Europa, Verden osv.

Vores anbefaling er størst mulig risikospredning samt størst muligt afkast. Det er umiddelbart to forhold som ikke går hånd i hånd. Årsagen hertil er generelt, at jo større risiko du er villig til at påtage dig, des større "chance" for at opnå et merafkast. Det er bankernes retorik for, at sælge deres dyre aktive forvaltede fonde til dig, som investor. Det holder desværre ikke i praksis.

Det er utroligt svært, (nærmest umuligt) år efter år, at vælge netop de ca. 10 aktivt forvaltede fonde i verden som gør det bedre end markedet, - over en længere årrække Det skal ligeledes tages med i betragtning, at de aktivt forvaltede fonde har en relativ stor merpris, typisk koster de op til 2,7 % p.a. hvorimod de passive fonde typisk koste 0,7 %. Du vinder så at sige 2 % hvert eneste år.




De aktivt forvaltede fonde er jævnligt i mediernes søgelys vedr. eventuelle skjulte omkostninger som ikke er medtaget i ÅOP, - omkostninger som medfører et endnu lavere afkast til dig.

2 % lyder umiddelbart ikke af ret meget, men 2 % af 1 million er trods alt 20.000 kr. du som investor er helt sikker på at tabe hvert år, uanset kursudviklingen. Det bliver til utrolig store beløb ad åre.

5 år koster således 100.000 kr. mere i en aktivt forvaltet fond, sammenlignet med en passiv fond, og det er helt uden hensyntagen til kursudviklingen.

Såfremt du har en aktie eller en fond som du foretrækker at have i dit depot, er det naturligvis helt ok med os.

Sammenfattende for ovenstående er, at de passivt forvaltede fonde ofte har stor risikospredning, ingen skjulte handelsomkostninger, meget lave omkostninger og følger markedet.

Det er netop årsagen til, at vi ofte anbefaler passivt forvaltede fonde, til dig!